Tom afviste Joan i Hotel Romantik: Alt blev ikke vist på tv

Tom og Joan havde netop haft en snak uden for kameraet, da han lagde kortene på bordet i “Hotel Romantik”.

Der bliver datet på kryds og tværs i ”Hotel Romantik”, men lige fra begyndelsen har Tom og Joan holdt sammen. De var på date sammen i appelsinlunden, og dagen efter var det også ham, hun gik efter, da kvinderne hver især skulle skyde deres ’bytte’.

I tredje afsnit var Joan og Tom sammen på klatredate.

Annonce

– Det var trygt og godt og dejligt at være sammen med ham, og så kunne jeg se, hvad der ellers var af muligheder, uden at jeg blev kastet ud i noget, jeg ikke havde lyst til. Det var en 100 procent klar strategi for mit vedkommende. Jeg kunne rigtig godt lide ham, for han var spændende og delte meget ud af sig selv. Det har jeg savnet, for det er der ikke mange mænd, der gør. Så jeg gik efter Tom, for jeg vidste, hvad jeg ville få. Jeg havde også lyst til at være sammen med ham, det var ikke det, forklarer Joan til BILLED-BLADET.

Sådan noget gør man ikke til en god fest

Hun beskriver sig selv som en langsom starter, hvilket var noget, hun havde til fælles med Tom, og der opstod da heller ikke noget romantisk mellem dem, mens de datede på Mallorca. Til festen i tredje afsnit gjorde Tom det klart over for Joan, at han gerne ville date andre kvinder, og at han ikke ville holde hende for nar. Men hvad man ikke så på tv, var, at de allerede forinden havde haft en snak om, at de bare skulle være venner.

– Man ser det ikke på kamera, men vi havde lige snakket om det til middagen sammen. Jeg nævnte, om vi bare skulle være venner dernede og så kigge efter, om der var noget andet, der var interessant. Dermed ikke sagt, at vi ikke stadig kunne snakke sammen, og det var vi helt enige om. Jeg fik også sagt, at man jo så altid kunne se, hvad der ville ske, når man kom hjem, forklarer Joan.

Annonce

Men da dansegulvet blev åbnet, fik Tom – efter en snak med Joakim Ingversen – givet ren besked til Joan.

– Min første tanke var, at jeg godt syntes, han kunne have gjort det på et andet tidspunkt. Sådan noget gør man ikke til en god fest, mener Joan.

Joan og Tom var et af de tre par, der var på klatredate i tredje afsnit af "Hotel Romantik".

Joan og Tom var et af de tre par, der var på klatredate i tredje afsnit af “Hotel Romantik”.

Bange for at blive svigtet

Selv om hun og Tom forinden havde snakket om, at de bare skulle være venner, ramte hans ord på dansegulvet hende alligevel lidt hårdt.

Annonce

– Jeg er opvokset i en dysfunktionel familie, og jeg er ikke blevet set, hørt og mærket. Så jeg har hele mit liv været vildt bange for at blive afvist og svigtet, for det er det, jeg tidligere har mødt i mit liv. Den følelse fik jeg der. Men det havde intet med Tom at gøre, forsikrer hun.

Netop på grund af sin forhistorie har Joan været meget nervøs for at skulle se netop den situation på tv.

Annonce

– Jeg gruede helt sindssygt meget for det. Det var lige før, jeg ikke gad se programmet, men det var jeg jo nødt til. Jeg kan godt huske ’afvisningen’, for jeg vil altid kunne sætte mig ind i de følelser, jeg fik i situationen, forklarer Joan, der heldigvis blev beroliget, da hun så afsnittet, for hun synes, hele øjeblikket bliver vist på en fin måde.

Annonce

– Det værste for mig, når jeg reflekterede over det, var, at nu skulle hele Danmark og mine børn og mine veninder se, at jeg bliver svigtet. Det, synes jeg, var hårdt. Megahårdt. Men nu har jeg forliget mig med det, siger hun.

Der er heller ingen uvenskab mellem Joan og Tom, efter hvad der skete på Mallorca. De har fået talt ud, og særligt på det seneste, nu hvor ”Hotel Romantik” er på tv, har de set en del til hinanden.

Annonce

– Vi har det rigtig godt sammen, og vi er meget gode venner, forsikrer Joan.

Joan havde et godt øje til flere

Under optagelserne var Tom ikke den eneste, som Joan talte med, og hun sagde også højt dernede, at der var flere andre mænd, hun havde en interesse for.

– Men de blev taget som de første, griner hun.

– Jeg syntes, Erik var meget interessant. Om det var til romantik, ved jeg ikke. Og så syntes jeg også, Ole var interessant. Han gjorde sig så umage, og det kan jeg rigtig godt lide. Han var enormt sød, og ham kunne jeg godt tænke mig at snakke noget mere med. Der var så meget gang i den hele tiden. Det var jo også det, vi var der for, påpeger Joan.

Om det lykkes hende at komme på date med Erik eller Ole, kan man følge i de kommende afsnit af ”Hotel Romantik”.

Related Posts

Maibritt Saerens’ store lykke: Her er hendes private kærlighed og deres søde tvillinger

”Sommerdahl”-stjernen Maibritt Saerens deler livet med sin kæreste og deres tvillinger, som nu er blevet teenagere. I krimiserien ”Sommerdahl” har Maibritt Saerens’ krakter Josefine fundet lykken med…

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev hårdere og hårdere ramt af sin Alzheimer sygdom var…

De spiller bedste venner i Sommerdahl: Sådan er André Babikian og Peter Myginds forhold i virkeligheden

”Sommerdahl”-stjernen André Babikian sætter ord på forholdet til Peter Mygind, som spiller hans bedste ven på tv. Det er ikke kun på skærmen, at Peter Mygind og…

Er Josefine virkelig den rette kvinde for Dan Sommerdahl? Peter Mygind er ikke særlig optimistisk

Sæson 7 af ”Sommerdahl” bød på lidt af et kærlighedsdrama mellem Dan og Josefine, spillet af Peter Mygind og Maibritt Saerens. Det var ikke kun mord, som…

Seerne blev efterladt med cliffhanger: Nu afslører TV 2, om der kommer mere Sommerdahl

Sæson 7 af krimiserien ”Sommerdahl” er nu slut, og TV 2 afslører, om der kommer endnu en sæson. Søndag løb det ottende og sidste afsnit af ”Sommerdahl”…

Ulrik Wilbek om sin væsentligt yngre kæreste: Vi har det godt

Den tidligere håndboldtræner bekræfter nu forholdet til sin væsentligt yngre kæreste. I samtalebogen med Claus Elgaard, ”Ulrik Wilbek forfra – hvad jeg har lært om livet”, fortæller…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *