
Dak Wichangoen reagerer på, at hendes ”Masterchef”-meddommere Jakob Mielcke og Jesper Koch stopper i TV3-programmet.
Det kom som et chok for mange ”Masterchef”-fans, da det i sidste uge blev meldt ud, at to af programmets faste dommere har valgt at stoppe.
Det drejer sig om kokkene Jakob Mielcke og Jesper Koch, som fremover ikke længere er en del af det populære madprogram.
Jakob Mielcke og Jesper Koch har i de seneste sæsoner haft Dak Wichangoen som makker i ”Masterchef”, og spørgsmålet er nu, om hun fortsætter.
Dak Wichangoen har fået mange henvendelser, og nu reagerer hun på det overraskende dommerexit.
I et opslag på Instagram skriver hun, at hun ønsker sine kolleger held og lykke med deres planer, og at medieverdenen ændrer sig konstant.
Kryptisk melding
Dak Wichangoen kommer med en lidt kryptisk udmelding om, at tiden må vise, hvordan ”Masterchef” udvikler sig i fremtiden.
Hun glæder sig til at fortælle mere om sine egne planer og projekter, når hun er tilbage fra barsel.
Dak Wichangoens udmelding skaber altså mere forvirring end svar.
Hun skriver nemlig ikke noget om, hvorvidt hun selv vender tilbage som dommer i ”Masterchef”.
Annonce
Selv om Jakob Mielcke og Jesper Koch er færdige i programmet, så betyder det ikke, at de er færdige med at lave tv. De har allerede afsløret deres nye tv-planer.