
Den tidligere vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl viste sin nye frisure frem til en gallapremiere i København.
Sara Maria Franch-Mærkedahl viste et helt nyt look frem, da hun mødte op til gallapremieren på ”The Devil Wears Prada 2” i København.
Man er vant til at se den 45-årige tidligere vejrvært med lange lokker, men det var en noget kortere og mørkere frisure, hun viste frem på den røde løber.
– Jeg har fået cuttet noget af mit hår af. Jeg følte mig meget modig lige i øjeblikket, men jeg tror, det er meget godt her til foråret, sagde Sara Maria Franch-Mærkedahl med et smil til BILLED-BLADET.

Sara Maria Franch-Mærkedahl viste sit nye og kortere look frem til gallapremieren.
Foto: Dan Mariegaard
Har ikke sagt noget dårligt
Sara Maria Franch-Mærkedahl er kæreste med skuespilleren Nicolaj Kopernikus, som ikke var med i biografen.
På spørgsmålet, hvordan kæresten har reageret på hendes nye look, lød svaret prompte:
– Jeg er ligeglad med, hvad han siger! Men jeg tror, han er okay med det, for han har i hvert fald ikke sagt noget dårligt, udbrød Sara Maria Franch-Mærkedahl med et grin.
Hun havde selskab af datteren Vega Marie på 14 år til gallapremieren.

Sara Maria Franch-Mærkedahl havde sin yngste datter Vega Marie på 14 år med i biografen.