
Camilla Ottesen havde i den grad klædt sig på til anledningen, da hun tirsdag var vært ved Håndværkerforeningens Medaljeoverrækkelse, som kong Frederik deltog i.
Camilla Ottesen har været vært på massevis af tv-programmer, men tirsdag var det en noget anden opgave, hun havde fået.
Den erfarne vært stod nemlig i spidsen for Håndværkerforeningens traditionsrige Medaljeoverrækkelse, der fandt sted på Københavns Rådhus, og som blev overværet at blandt andre kong Frederik.
Majestæten og medaljemodtagerne var naturligvis hovedpersoner, men Camilla Ottesen – og ikke mindst hendes gallarobe – stjal også en del af opmærksomheden.
Værten havde i den helt særlige anledning iklædt sig en sort, dramatisk kjole fra Soeren Le Schmidt med stort skørt og slæb samt en tætsiddende corsageoverdel med en skarp kant.

Camilla Ottesen i Soeren Le Schmidt-design.
Foto: Kaspar Wenstrup

Camilla Ottesen indtog værtsrollen i en dramatisk, sort Soeren Le Schmidt-kjole.