
”Badehotellet”-stjernen Jens Jacob Tychsen er gift med Anette Toftgaard, som selv har været fan af TV 2-serien.
I 10 år var Jens Jacob Tychsen kendt for at spille hr. Weyse i ”Badehotellet”.
Gennem alle årene havde han en stor støtte i sin hustru Anette Toftgaard, som også bakker op om hans nye show ”Toner fra Badehotellet” i Tivoli.
Men faktisk fulgte hustruen ikke fulgt med i den populære TV 2-serie fra start af.
Mest Sete: Kongeparret hilser på de fremmødte i Helsingør
– Hun var meget en ”late comer”. Hun så det først for et par år siden. Der startede hun og vores søn Louie helt forfra, og så blev de helt bidt af det og så det hele tiden, fortæller Jens Jacob Tychsen til BILLED-BLADET og udbryder med et grin:
– Men det er jo sjovt, for min familie kan godt se nogle ligheder som ”Ej, nu laver du det der, som du gør, når du skaber dig, når vi er på ferie”. Så de kan genkende nogle ting, som jeg har proppet ind i karakteren.
Hr. Weyse i “Badehotellet”
Anettes reaktion på Weyse
På spørgsmålet, hvad hustruens ærlige mening om hr. Weyse er, lyder svaret prompte:
– Jeg tror, Anette synes, at han er forfærdelig. Og det er han jo også!
Anette Toftgaard var med til premieren på ægtemanden Jens Jacob Tychsens nye show, ”Toner fra Badehotellet”, i Glassalen i Tivoli.
Jens Jacob Tychsen fik kærlig opbakning af sin hustru, Anette Toftgaard, til premieren på sit nye show i Tivoli, hvor han synger sange fra “Badehotellet”.
Den 50-årige ”Badehotellet”-stjerne har været gift med Anette Toftgaard siden 2007. Sammen har de sønnen Louie på 14 år.
Læs et stort interview med Jens Jacob Tychsen i BILLED-BLADET nr. 19, der er på gaden torsdag 7. maj. Her fortæller han alt om sit nye show, om familiens kærlige støtte og frygten for at sidde fast i rollen som hr. Weyse.