
Özlem Cekic blev rørt til tårer, da hendes fødselsdag blev fejret torsdag.
Tårerne trillede, da Özlem Cekic blev overrasket med søde ord på sin fødselsdag.
Torsdag den 7. maj fylder den tidligere politiker og dialogkaffe-stifter 50 år, og det bliver naturligvis fejret.
Det gør det ved en reception i Arbejdermuseets store festsal, hvor venner og familie tager del. Heriblandt Lars Løkke, Ellen Hillingsø og Mogens Lykketoft.
Annonce
Flere af gæsterne var også forbi talerstolen, hvor de sagde et par ord både til og om Özlem Cekic. Blandt andre Alberte og Kadim fra foreningen Fordomsbryderne, som holdt en gribende tale.
De to unge menneske kaldte Özlem for deres store inspiration, og det gik altså lige i hjertet hos fødselaren.
Özlem kvitterede med tårer og store kram, mens de resterende gæster klappede.