
Nu sætter Kasper Schmeichels mor, Bente, ord på sin søns skade.
Onsdag aften satte Bente Schmeichel ord på sin søn, Kasper Schmeichels, alvorlige skade.
Det gjorde hun, da hun ankom til Det Ny Teater for at se premieren på Eventyrteatrets forestilling “Alice i Eventyrland”.
Det var i sidste måned, at Kasper Schmeichel meldte ud, at han var skadet – endda så alvorligt, at han i et interview med CBS Sports fortalte, at han måske havde spillet sin sidste fodboldkamp.
Annonce
I sidste uge delte landsholdsmålmanden så nyt. Han er blevet opereret i skulderen – den første ud af to planlagte operationer. Derfor stod han heller ikke klar i kassen, da Danmark mødte Tjekkiet tirsdag aften.
Ved ankomsten til premieren blev Bente Schmeichel spurgt ind til Kasper af den fremmødte presse – navnlig, hvordan det er som mor at opleve sin søn skadet?
Annonce
– Ligesom det er for alle andre mødre. Det er aldrig sjovt. Der er ikke så meget. Nu skal vi teatret, og vi er sent på den, så der er ikke så meget andet at sige, lød det fra Bente Schmeichel.
Se videoen af Bente Schmeichels ankomst i videoen øverst.
Kort forinden blev hun spurgt, hvordan det var at få familien hjem igen?
– Lad os nu se. Tiden vil vise. Det er stadig nyt, at han skal igennem det her, sagde hun.

Bente Schmeichel med datteren Cecilie og barnebarnet Sofie.
Foto: Hanne Juul
Bente Schmeichel ankom til premieren sammen med sin datter, Cecilie, og barnebarnet Sofie.