
Tv-værten Sofie Linde forsøger at bilde sine følgere ind, at hun kaster sig ud i en ny karriere.
Sofie Linde er efterhånden en garvet tv-vært, men nu viser det sig, at hun tilsyneladende også har et andet talent.
Eller det prøver den 36-årige DR-vært i hvert fald at overbevise sine følgere om.
I et opslag på Instagram skriver Sofie Linde, at hun har noget, som hun virkelig har glædet sig til at fortælle – en drøm, der går i opfyldelse.
Drømmen, der bliver til virkelighed, er, at hun til næste år udkommer med et helt nyt album!
Her har hun indspillet 83 sange med hits som ”Skar mig på et franskbrød” og ”Stort hoved, hjerte og sjæl”.
Men det må Sofie Linde vist længere ud på landet med. For det er naturligvis en aprilsnar.
Kendte kommenterer
Onsdag er det 1. april, og det har tv-værten Sofie Linde udnyttet til at lave et sjovt opslag om sin ”nye” sangkarriere.
Der er allerede flere kendte, som har kommenteret på opslaget med grine-smileys, blandt andre Grand Prix-vinderen Sissal og skuespilleren Rasmus Bjerg.