
Kong Carl Gustaf kan glæde sig over en række dejlige fotos, som hans ni børnebørn står bag.
Det svenske kongehus har søndag lagt en række fotos ud på deres sociale medier i forbindelse med kong Carl Gustafs 80-års fødselsdag.
Men billederne er bestemt ikke noget, vi plejer at se.
Det er nemlig kongens ni børnebørn, der har ageret fotografer – og det er der kommet nogle ganske unikke og skønne billeder ud af.
På billederne kan man blandt andre se prins Julian med et polaroid kamera i hånden, det samme er tilfældet med den kun et-årige prinsesse Ines og også prins Oscar har haft kameraet mellem hænderne.
Kongens børnebørn har fanget en masse dejlige øjeblikke fra fejringen – og det er en del mere afslappet, end man normalt ser, når kongehuset offentliggør officielle fotos fra en begivenhed.
Annonce
Dronning Silvia er fanget med et kæmpe smil, og prinsesse Sofia er blevet knipset i en hyggelig stund sammen med prinsesse Estelle.
Påfundet bliver i den grad positivt modtaget. Kongehusets følgere har kommenteret med gloser som “Brilliant idé” og “Noget så sødt” og “Skøn idé”.