
Ved sin hustrus bisættelse fra Skovshoved Kirke fortalte Flemming Østergaard parrets rørende kærlighedshistorie.
Der var masser af varme, kærlige kram til Flemming Østergaard ved Skovshoved Kirke, hvor han 1. maj sagde farvel til sin elskede Inge.
Da de fleste deltagere var gået ind i kirken, stod Flemming Østergaard udenfor i solskinnet og ventede på de sidst ankomne.

Flemming Østergaard.
Foto: GREGERS OVERVAD
Her pegede han over på Skovshoved skole på den anden side af vejen.
– Den skole gik Inge og jeg på, siden vi var seks år. Vi gik i parallelklasse, og det var her, vi mødte hinanden, filosoferede Flemming Østergaard.

Skovshoved Skole.
Foto: GREGERS OVERVAD
Efter en lille tænkepause fortsatte han:
– Da jeg var 12-13 år, havde jeg en morgenplads, hvor jeg kørte mælk ud. Inge havde også en morgenplads.
– Så mødtes vi lige her på hjørnet (Flemming peger igen), drak et glas mælk sammen, gav hinanden et lille kys – og kørte videre.
Annonce
Det var dette hjørne, hvor det forelskede teenage-par mødtes til en “morgendrink”.

Hjørnet hvor Inge og Flemming Østergaard holdt morgenmøder som ganske unge.
Foto: GREGERS OVERVAD
– Inge og jeg er vokset op her, så vi er ægte ”skovsere”, forklarede Flemming Østergaard med stolthed i stemmen og en klar hentydning til udtrykket for dem, der er opvokset i Skovshoved og ikke ”bare” er flyttet til som voksne.
Derfor er det også naturligt, at Inge Østergaard, der døde 21. april 82 år gammel, blev bisat fra Skovshoved Kirke.
Her siger Flemming Østergaard – omgivet af familie – et sidste farvel, inden rustvognen kører bort.

Flemming Østergaard ved sin hustrus kiste.