
Det er ikke mange dage siden, at Flemming Østergaard kunne fortælle, at hans elskede hustru Inge var gået bort.
Men midt i sorgen er der atter trist nyt fra den tidligere FC København-formand.
I et opslag på Facebook fortæller Flemming Østergaard nemlig, at han er blevet indlagt.
– Det er åbenbart sluppet ud, at jeg er blevet indlagt – og det kan jeg bekræfte.
– Min læge undersøgte mig og vurderede, at det var det sikreste, da mine infektionstal var alt for høje, skriver han.
Flemming Østergaard er kommet i behandling, og han håber på, han snart er frisk igen.
Annonce
– Jeg er nu i behandling og forventer at være fit for fight igen i løbet af et par dage, skriver han.
Indlæggelsen kommer blot få dage efter, han fortalte, at hans hustru, Inge Østergaard, var sovet ind efter en lang kamp med Alzheimers sygdom.
I kommentarfeltet til opslaget, som han har delt, er det strømmet ind med kærlighed til Flemming Østergaard.
Annonce
Lige nu er der over 600 kommentarer, og her ønsker flere ham god bedring, ligesom flere skriver, han skal passe på sig selv.
– Sorg viser sig desværre på mange måder Håber du meget snart er i bedring og er frisk igen, lyder det blandt andet i en kommentar.