
Aftenens hovedperson har gjort sig bemærket på den danske musikscene – men også med en helt særlig gimmick i det danske kongehus.
Denne torsdag er det Guldimunds tur til at være centrum i “Toppen af poppen.”
Til daglig har han det borgerlige navn Asger Nordtorp Pedersen, hvor han skriver ærlige sange om skilsmisse, forelskelse og livet som enlig far.
Det er nogle følsomme ideer og tanker han lukker ud i sine sange, og derfor var følelserne da også udenpå tøjet i aftenens afsnit.
Guldimund har taget danskerne med storm med sange som “Det´ kun vigtigt, hvad det er” og “Storebæltsbroen,” og mon ikke, at kong Frederik også husker ham særdeles godt.
I 2025 var Guldimund var inviteret til aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot, hvor han blandt andet skulle hilse på kongeparret og dronning Margrethe.
Traditionen tro stod han klar i hilselinjen, men da det blev hans tur til at hilse på de kongelige gjorde han noget, som ikke er set før.
Annonce
Han overrakte nemlig en lille seddel til kong Frederik, da han hilste på ham.
Kong Frederik smilte stort, da han modtog den lille seddel, og han var da også hurtig til at lægge sedlen i sin lomme.
Ingen af dem har afsløret, hvad der stod på sedlen, og det vides dermed stadig ikke, hvad den lille gimmick indebar.