Hun troede, hun havde mistet sin veninde for evigt, men Mary gav aldrig slip

Da Mary Donaldson flyttede til den anden side af jorden, var veninden nervøs for, om deres venskab ville holde.

– Jeg har tit spurgt mig selv, om det var højere magter, der greb ind og sørgede for, at jeg skulle møde min udkårne og livsledsagerske i Sydney of all places, længst ude på kloden, og første gang nogensinde jeg var i Australien.

Sådan har kong Frederik i ”Kongeord” beskrevet det livsændrende møde med Mary på baren Slip Inn en sommeraften i Sydney i forbindelse med OL i 2000.

Den danske kronprins og den ukendte australske kvinde blev forelskede, og deres liv blev for altid ændret.

Hjemme i Australien blev tingene også ændret, efter Mary flyttede til den anden side af jorden.

Veninden Amber Petty har ved flere lejligheder fortalt om, hvordan hun var bange for at miste Mary for evigt.

Til det australske medie 9Honey har Amber Petty beskrevet det som at ”miste en stor kærlighed”.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/20260318_JSU9958.jpg

Dronning Mary hilste hjerteligt på Amber Petty ved returarrangementet i Melboune under kongeparrets statsbesøg i Australien.

Foto: Jesper Sunesen

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/20260318_JSU9835.jpg

Amber Petty i farverig kjole til kongeparrets returarrangement i Melboune.

Foto: Jesper Sunesen

– Jeg mistede en stor kærlighed, og jeg vidste ikke, hvad fremtiden ville bringe for nogen af os. Det var et stort tab og en stor afsked for mig, har Amber Petty fortalt til 9Honey.

Annonce

I et interview med australske 7News har hun fortalt, at et venskab ændrer sig, når den ene bliver gift, uanset om der er kongelige indblandet eller ej. Venskabet, som man kendte det, er slut.

Heldigvis viste det sig, at Mary aldrig gav slip på deres venskab.

– Vi er stadig meget, meget tætte den dag i dag, så jeg har ikke mistet hende – men jeg mistede det, vi havde, og jeg elskede det, vi havde. Vi var så tætte, og vi kunne tale om alt, når vi havde lyst – og det blev taget fra mig, sagde Amber Petty i interviewet med 7News.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/BB-0000048172-%281%29.jpg

Amber Petty ses i baggrunden ved kareten, som kørte brudeparret i København, 2004.

Foto: Ulla Aue

BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer fortæller, at dronning Mary finder tid til at se Amber, når hun er hjemme i Australien.

– Der kan Mary jo bare være sig selv. Den gamle Mary. Jeg blev dog ret overrasket over Ambers ord om, hvor bange hun havde været for at miste Mary. Hun var meget ærlig, Amber, og følte, at noget var blevet taget fra hende. Men jeg tænker, at det viser, at deres venskab er meget stærkt, og at Mary – på trods af skandalerne, der har fyget om Amber igennem årene – har værdsat det og holdt fast i, hvad de havde.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-03-18/BB-0000047956-%281%29.jpg

Amber Petty var brudepige sammen med Marys søstre, Jane og Patricia, ved brylluppet i 2004.

I bogen ”Kronprinsesse Mary fortæller til Anne Wolden-Ræthinge” fra 2004, fortalte Mary, at hun ikke vil lade sig påvirke af omverdenens meninger. Hun vil selv danne sig sine indtryk.

Annonce

– Jeg føler, jeg har en fornemmelse for andre mennesker, og hvem de er. Jeg tror ikke, jeg er forudindtaget eller dømmende. Så hvis nogen fortæller mig noget negativt om en person, så vil jeg ikke tænke i de baner. Jeg vil selv møde denne person og danne mig mit eget indtryk og så først reagere derefter. Jeg vil stole på min egen intuition. Og når jeg tænker på, hvad jeg har været igennem disse tre et halvt år, må jeg ærligt sige, at den ikke har svigtet mig. Det vidner mine venner om i dag. Både her i Danmark og i Australien, fortæller Mary i bogen, der udkom i 2004.

Related Posts

Før var Jonas Vingegaard ligeglad med det – men det ændrede Trine på

Det var ikke lige noget, Jonas Vingegaard skænkede en tanke, men det ændrede Trine Vingegaard på, da de fandt sammen. Jonas Vingegaard mødte sin store kærlighed Trine…

Dirch Passer fylder 100 år: TV 2 afslører nyt om stjernespækket dokumentar

Den 18. maj er det præcis 100 år, siden Dirch Passer kom til verden. Det markerer TV 2 med en helt ny dokumentar om skuespilleren. Det er…

Alvorligt uheld: Fem er kørt på sygehuset

Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår Odensevej ved Haarby genåbnes efter alvorligt trafikuheld En 37-årig kvinde er blevet anholdt i forbindelse med et trafikuheld på Odensevej…

Dirch Passer fylder 100 år: TV 2 afslører nyt om stjernespækket dokumentar

Dirch Passer blev 54 år. Foto: Peer Pederseп/Ritzaυ Scaпpix Deп 18. maj er det præcis 100 år, sideп Dirch Passer kom til verdeп. Det markerer TV 2…

Plejer at gøre det anderledes: Neel Rønholt var spændt på døtrenes reaktion

Neel Rønholt får en travl start på sommeren, når hun medvirker i Tivolirevyen. Sommeren nærmer sig med hastige skridt, men der går endnu lang tid, før Neel…

Følelsesladet Özlem Cekic med afsløring: Dette er den største fordom om mig

For Özlem Cekic var det helt fantastisk at lade sig fejre i anledning af sin 50-års fødselsdag. På dagen med festlig reception midt i København satte Özlem…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *