Jens Jacob Tychsen lavede ændringer lige til det sidste: Min hjerne har været ved at eksplodere

Fredag var der premiere på Jens Jacob Tychsens show “Toner fra Badehotellet”. Dagen forinden skulle han have optrådt for et publikum, men han var ikke klar, for der har været ændringer lige til det sidste.

For godt et halvt år siden blev det annonceret, at Jens Jacob Tychsen var på vej med showet ”Toner fra Badehotellet” – en blanding af sangene fra ”Badehotellet”, komik og tryl.

Fredag var der endelig premiere i Tivoli, og det var første gang, han optrådte med showet foran et rigtigt publikum. For der har været ændringer helt til det sidste.- Der kunne have været publikum på i går. Det valgte vi at sige nej til, for vi syntes ikke, vi var parate. Det vil sige, at jeg ikke anede, hvad jeg havde mellem hænderne, sagde Jens Jacob Tychsen efter premieren til BILLED-BLADET fredag aften oven på nogle meget intense dage med prøver.

– Jeg er forvirret, tilfreds og alt muligt. Det har været meget intenst. Vi har kun været herinde i Glassalen fra mandag. Og mandag handlede det om teknik og at komme på plads og få lavet scenografi. Så fra tirsdag skulle man bygge et show op, sagde Jens Jacob Tychsen, der har et orkester med på scenen, og som har været med inde over alle dele af showet.

Annonce

Der har været ændringer lige til det sidste.

– Helt vildt. Min hjerne har været ved at eksplodere. I går nat fik jeg det sidste på plads og lavede et helt nyt nummer. Der er mange ting, der spiller ind. Nogle så en gennemspilning og havde nogle holdninger i forhold til den tid, vi lever i. Krænkelseskulturen. Og går man over grænsen, så bliver der fjernet nogle ting. Noget, jeg syntes var ret uskyldigt, syntes andre var over grænsen, forklarede Jens Jacob Tychsen.

"Toner fra Badehotellet" er ikke et hr. Weyse-show, men Jens Jacob Tychsen dukkede til sidst op i Edward Weyses karakteristiske badekåbe.

“Toner fra Badehotellet” er ikke et hr. Weyse-show, men Jens Jacob Tychsen dukkede til sidst op i Edward Weyses karakteristiske badekåbe.

Heldigvis gik det hele, som det skulle, da premieren endelig fandt sted.

Annonce

– Jeg havde en fest i dag. Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg havde et overskud, jeg absolut ikke troede, jeg ville have, sagde han.

Publikum kvitterede med stående applaus, men den helt store fejring oven på den veloverståede premiere måtte vente.

– Jeg er jo nødt til at være fornuftig, for jeg skal spille to forestillinger i morgen (lørdag, red.). Det gruer jeg lidt for, for min stemme er rimelig slidt og belastet oven på den her uge.

”Toner fra Badehotellet” spiller i Tivoli til og med lørdag den 2. maj, og dernæst skal showet på turne.

Related Posts

Der var lagt op til drama i Hotel Romantik, men DR fejlede i sidste sekund

Der var lagt op til drama i Hotel Romantik, men DR fejlede i sidste sekund Kærligheden blomstrede videre for nogle, og hos andre tabte den pusten. Tredje…

Har du også undret dig? Så meget ved deltagerne i Ingen Panik

Har du også undret dig over, hvor meget deltagerne i “Ingen Panik” egentlig ved, når de medvirker i de uforudsigelige udfordringer i bedste sendetid? Når deltagerne i…

Det er ikke længere et klassisk far-søn-forhold: Timm Vladimir har fået ny relation til sin søn

Timm Vladimir har fået en ny relation til sin søn gennem et fælles projekt. Lige siden Cassius var gammel nok til at være med, har han fået…

Forelskede sig i Bea på Kreta: Efter hendes død opfyldte Ole hendes sidste ønske

I ”Hotel Romantik” åbner Ole op sit seneste ægteskab med Bea, der endte med at dø af cancer som 49-årig. DR’s datingprogram ”Hotel Romantik” har garant for…

Tom afviste Joan i Hotel Romantik: Alt blev ikke vist på tv

Tom og Joan havde netop haft en snak uden for kameraet, da han lagde kortene på bordet i “Hotel Romantik”. Der bliver datet på kryds og tværs…

Johnny Reimars enke deler det dejligste billede af Johnny Reimar med Ridderkorset

Johnny Reimars enke deler en rørende besked, hvor hun afslører, at Johnny Reimar havde et stort ønske inden sin død. Det er knap en måned siden, at…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *