Vedtægter for Borgernes Parti giver formand en indflydelse, som professor ikke har set hos andre partier.

Lars Boje Mathiesen er sikret formandsposten i Borgernes Parti de første fire år efter folketingsvalget.

Det fremgår af det nyvalgte partis vedtægter, der onsdag er blevet offentliggjort på partiets hjemmeside. Det har Ekstra Bladet beskrevet onsdag formiddag.

Lars Boje Mathiesen nævnes med navn som partiets nuværende formand i vedtægternes paragraf 7, hvor det lyder, at “den første formandsperiode er gældende fire år fra afholdelse af folketingsvalget, medmindre formanden selv ønsker at trække sig”.

– Herefter vil vedtagelse af formands periode følge de nye gældende vedtægter.

For vedtægterne skal opdateres. En “ny valgproces til de forskellige tillidsposter i partiet – herunder formand, bestyrelse og kandidater” skal indledes senest tre måneder efter folketingsvalget, der blev afholdt 24. marts.

– Dette faciliteres af en midlertidig bestyrelse sammensat af formanden, lyder det i vedtægterne.

Det handler om at skabe “kontinuitet og ro” i et nyt parti, siger Boje til DR. Ellers ville Borgernes Parti risikere at blive “kuppet” i løbet af et år eller to.

– Og så var Borgernes Parti blevet noget helt andet end tiltænkt. Der har jeg min ret som formand og stifter til at sige, at det er denne her retning, vi skal, siger Boje til mediet.

Borgernes Partis vedtægter kom i fokus, da det nyvalgte folketingsmedlem Emilie Schytte forlod partiet for under en uge siden.

Her kritiserede hun blandt andet, at “vedtægterne er tophemmelige” i partiet.

Det ville Lars Boje Mathiesen ikke have siddende på sig. Han oplyste mandag til Radio IIII, at vedtægterne ville blive offentliggjort, og at medier bare kunne have spurgt efter dem tidligere.

Af de offentliggjorte vedtægter fremgår det også, at formanden er berettiget til en supplerende løn op til den laveste sats for ministervederlag. Den er ifølge DR på 1,56 millioner kroner.

Professor Helene Helboe Pedersen forsker i blandt andet repræsentation gennem politiske partier på Aarhus Universitet, og hun har gennemgået vedtægterne.

Ifølge hende adskiller Borgernes Partis vedtægter sig “meget” fra de øvrige partier i Folketinget.

– Formanden har en helt særlig status i partiets nuværende vedtægter. Det er ikke unormalt, at formanden for et nystartet parti har stor indflydelse, men jeg har endnu ikke set vedtægter, som i dette omfang sikrer formandens indflydelse og ikke beskriver begrænsninger herfor, skriver hun til Ritzau.

Hun nævner tre eksempler på den særlige status.

Formanden kan ikke væltes de første fire år, formanden er automatisk formand for partiets bestyrelse og har to stemmer ved stemmelighed i forbindelse med eksklusioner, og så kan formanden nedlægge veto under udarbejdelsen af vedtægter.

– Formandens beføjelser er således meget vidtgående og meget velbeskrevne i vedtægterne sammenlignet med andre partier, skriver Helene Helboe Pedersen.

Hun påpeger også, at vedtægterne “fremstår som midlertidige”, men at der er “betydelige beføjelser” til formanden i forhold til udarbejdelsen af fremtidige vedtægter.

Og at de beføjelser umiddelbart ikke ser ud til at være “begrænset af nogen former for formel indflydelse til medlemmer, folketingsmedlemmer eller lokalforeninger”.

Ved folketingsvalget blev Borgernes Parti valgt ind i Folketinget med 2,1 procent af stemmerne og fire mandater.

Siden er nyvalgte Jacob Harris blevet ekskluderet, mens Emilie Schytte har forladt partiet selv. De er nu løsgængere, og dermed er Borgernes Parti nede på to folketingsmedlemmer.

/ritzau/