
Den snart 80-årige skuespiller har været i studiet hos Mikael Bertelsen.
Lisbet Dahl, der runder 80 år 9. april, har allerede fået ”opkaldet”.
Nærmere betegnet henvendelsen fra Mikael Bertelsen, der er vært på TV 2-programmet ”Det sidste ord”.
Lisbet Dahl sagde ja, hvilket fremgår af bogen ”Man bliver jo ikke gammel i min alder”, der udkommer på hendes 80-års fødselsdag 9. april.

Lisbet Dahl hjemme i stuen med sin hund Monty.
Foto: Lars H. Laursen.
Michelin Mad
– Jeg synes da, han er lidt tidligt ude, siger Lisbet Dahl til BILLED-BLADET.
– Det er nok fordi, de er bange for, folk når at dø – eller bliver for dårlige til at bliver interviewet.
Om oplevelsen fortæller Lisbet Dahl, at man, hvilket ikke er med i udsendelserne, får lov til at bestille et måltid mad.
– Jeg havde bestilt Michelin-mad, for det elsker jeg. Stilen i programmet er lidt højtidelig til min smag. Det der dystre mørke og bare mig og Mikael, men det var fint nok.

Lisbet Dahl foran sin villa i Gentofte.
Foto: Lars H. Laursen.
-De optog i tre timer, så der er da nok at klippe i.
Annonce
Eftersom Lisbet Dahl lever i bedste velgående, slutter hun af med:
– Måske kan jeg komme i studiet igen, hvis de vil have noget med fra mine kommende år. Mikael Bertelsen kan bare ringe, ha!

Lisbet Dahl trives storartet.
Foto: Lars H. Laursen.
Læs hele det store fødselsdags-interview med Lisbet Dahl i det nummer af BILLED-BLADET, der udkommer 9. april.