
TV 2-værten var iklædt en figursyet kjole i lyserødt stof fra den københavnske designer Thi Thao.
Zappede man forbi TV 2 tirsdag aften, var det Lasse Sjørslev, Ask Rostrup, Hans Redder, Søs Marie Serup og Cecilie Beck, der stod i spidsen for kanalens valgdækning.
Og Cecilie Beck havde ikke valgt det første og det bedste sæt tøj i garderoben.
Den lyserøde kjole som hun var iklædt er nemlig kreeret specielt til TV 2-værten. Det afslører designeren bag på Instagram.
“Valgaften 2026! Cecilie Beck i THI THAO Custom made”, lyder det fra Thi Thao.

Cecilie Beck til folketingsvalget 2026 på Christiansborg.
Foto: Kaspar Wenstrup
Netop denne designer kreerer ofte kjoler til politikere, når de skal til for eksempel kongelige fester.
Også Cecilie Beck har tidligere iklædt sig tøj lavet af Thi Thao. Hun er blevet spottet i en slå om-buksedragt i olivengrøn og en lilla buksedragt.

Cecilie Beck i Thi Thao.
Foto: Per Arnesen/TV 2