
DR sender lørdag aften et nyt program om kongeparrets tur til Australien.
I en uges tid har kongeparret været på statsbesøg i Australien, og de har været langt omkring down under, før turen gik til Tasmanien, hvor dronning Mary er vokset op, og hvor hun i den grad blevet taget imod som en hjemvendt superstjerne.
Pressen, herunder BILLED-BLADET, var med på den lange rejse, og det samme var også DR.
De har filmet undervejs på turen, og det er der kommet et nyt tv-program ud af.
”Kongeparret i Australien – en dronning vender hjem”, er titlen på udsendelsen, der følger kongeparret under statsbesøget.
“Kong Frederik og dronning Mary er på deres første officielle besøg i Australien som kongepar. Kongeparret rejser fra nord mod syd gennem dronningens hjemland i et stort anlagt statsbesøg, som falder i en tid, hvor spørgsmål om klima og sikkerhed kræver nye og øgede samarbejder på tværs af kloden”, skriver DR i sin omtale af programmet.
Kong Frederik og dronning Mary mødte hinanden tilbage i 2000 hinanden i netop Australien, som de siden hen har besøgt mange gange sammen. For nylig var de for første gang på besøg som kongepar.
”Kongeparret i Australien – en dronning vender hjem” kan ses på DRTV fra lørdag morgen eller klokken 20.45 på DR1.