Mathias Gidsel har vidnet i retten: – Jeg vil ikke have det på mig

I sidste uge kunne SE og HØR afsløre, at Danskhåndbold og en række landsholdsprofiler har sagsøgt virksomheden Better Collective i en sag, der omhandler en række billeder bragt af SpilXperten, hvor sportsfolkene og landsholdets trøje er blevet brugt.

Et tocifret antal spillere på tværs af både herre- og damehåndboldlandsholdet står på som afsender af søgsmålet, hvor der samlet kræves over seks millioner kroner i erstatning.

Blandt dem er Mathias Gidsel.

Han fortæller til SE og HØR, at han betragter sagen som yderst alvorlig.

– Jeg synes det er vigtigt at sætte foden ned, fordi det er vores kommercielle rettigheder, der bliver krænket. Vi skal ikke bruges kommercielt til betting, når vi ikke har sagt ja til det.

– Jeg vil rigtig gerne kunne stå på mål for mit eget brand over for unge mennesker. Jeg vil ikke nulres ind i noget, der kan føre til ludomani, når mange unge mennesker følger mig, så jeg synes, det er vigtigt. Jeg vil ikke have det på mig, og jeg vil ikke associeres med det.

Har vidnet

Mathias Gidsel har, ligesom Rasmus Lauge og Anna Kristensen, vidnet i sagen.

Han var ikke fysisk til stede i retten, men var med over en onlineforbindelse.

– Det var en speciel og sjov oplevelse. Jeg har set rigtig meget “Suits”, så jeg følte mig som Harvey Spector, smiler han kort og skifter derefter til en mere seriøs grimasse.

– Nej, det var jo bare at gå ind og fortælle de faktuelle ting. Så er det ikke op til mig at tage stilling til tingene. Det er der klogere folk end mig, der gør.

Mathias Gidsel har selv sagsøgt Better Collective for 900.000 kroner.

Det gør ham til den enkeltstående person i sagen, der sagsøger for det største beløb.

Related Posts

Hold da op et følge! Dem har Søren Torpegaard Lund med sig til semifinalen

Søren Torpegaard Lunds nærmeste fylder godt i salen under semifinalen torsdag aften. Torsdag aften er en regulær festaften for hele Danmark, når vores bud på en Eurovision-vinder…

Sofie Gråbøl savnede tryghed i barndommen: Blev afgørende for hende som mor

I DR-programmet “Fortidens hemmeligheder” fortæller skuespillerinden om, hvordan hendes barndom har præget hendes rolle som mor. Sofie Gråbøl åbnede for alvor op om sin barndom og rollen…

Dronning Margrethe indlagt igen: Her var hendes sidste indlæggelse

Det er ikke mere end et år siden, at dronning Margrethe sidst var indlagt på Rigshospitalet. Det kom som en stor overraskelse for alle, da kongehuset meldte…

Kendisfest i Tivoli: De kendte strømmer til Daphne Awards

Det var en stjernespækket rød løber, der fandt sted, da Daphne Awards løb af stablen i Tivoli torsdag aften. Der var store smil og et væld af…

Hold da op et følge! Dem har Søren Torpegaard Lund med sig til semifinalen

Søren Torpegaard Lunds nærmeste fylder godt i salen under semifinalen torsdag aften. Torsdag aften er en regulær festaften for hele Danmark, når vores bud på en Eurovision-vinder…

Punkterede han ikke lige det hele, da han trak en sylespids nål frem til roseceremonien?

Fællesdans i lederhosen, sårede følelser, kys i stride strømme og et forkert ordvalg. Det spidser for alvor til i “Bachelorette”. ”Bachelorette” er i fuld gang, og jagten…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *