
I flere år havde parforholdet mellem Signe Lindkvist og Mads Ulrick Holmstrup kørt skævt, da hun juleaften meddelte ham, at hun ville skilles
– Efter mange dejlige år sammen som kærester, har vi i fællesskab og med stor respekt for hinanden besluttet, at vi ikke skal være kærester længere, men fortsætte vores relation som gode venner, skrev Signe Lindkvist i et opslag på Instagram i marts sidste år.
Det var dog ikke hele sandheden, fortalte hun i et opslag ni måneder senere og i Radio IIII-programmet “Et kapitel for sig” taler tv-værten ud om det alt andet end venskabelige brud.
I udsendelsen fortæller hun, at der 10 år inde i forholdet skete en markant ændring i Mads’ arbejdsliv, der påvirkede både Mads og deres samliv.
Sideløbende med Mads’ karrierekrise kørte det virkelig godt for Signes karriere, og det var en udfordring, erkender hun.
Annonce
– Og så på bagkant af den her gradvise nedstigning finder jeg også ud af, at han lever i det her forhold på en anden måde, end jeg lever i vores forhold, siger hun kryptisk og uddyber:
– Det er et forhold, der er utrolig meget præget af løgn og utroskab.
Da “Et kapitel for sig”-vært Anne Sofie Kragh spørger, hvordan Signe egentlig fandt ud af, at Mads var hende utro, det kort og godt:
Annonce
– Kvindelist.
– Jeg får en mistanke, jeg får en mavefornemmelse, og så gør jeg som tror jeg enhver anden: Jeg undersøger sagen, uddyber hun uden at komme ind på, hvilke metoder hun har brugt.

I 14 år dannede Signe Lindkvist og Mads Ulrick Holmstrup par.
Foto: Hanne Juul
Hun konstaterer blot, at man kan benytte mange forskellige metoder til at undersøge, om ens partner er utro og nævner som eksempler, at man kan dykke ned i kalenderlogistikken, tage partneren med bukserne nede eller oprette falske profiler.
Annonce
Men man kan også konfrontere partneren med sine mistanker, forklarer hun.
Signe fortæller i udsendelsen, at hun var fast besluttet på at få forholdet til at fungere. De har forsøgt at fikse forholdet i terapilokalet men uden held.
Undervejs bliver Signe ude af stand til at mærke sig selv, mærke hvad hun har lyst til og brug for og kan derfor heller ikke mærke, at det, hun trænger allermest til, er at flytte sig fra det usunde forhold, hun befinder sig i.
Annonce
En dag kunne hun mærke, at hun var nået til et punkt, hvor hun ikke kunne længere. Hun havde fået nok af løgne og utroskab.
– Så pludselig, juleaften, en dag, hvor vi ikke har børnene, så kan jeg bare mærke, at nu kan jeg ikke mere, og så fortæller jeg ham, at jeg vil skilles, lyder det fra Signe, der understreger, at det helt klart skyldes utroskab og løgn.
Annonce
Når hun ser billeder af sig selv fra den periode, kan hun se, at hun ikke ligner sig selv. Man kan nærmest se på billederne, at hun var blevet apatisk og usikker på sig selv.
Da hun var i det, var det svært at mærke, fordi ændringen skete gradvist. Når hendes tætte venner sagde til hende, at hun skulle ud af forholdet, ville hun altid lige give det en chance til. Som det loyale og tålmodige menneske, hun er, beskriver hun.
Annonce
Skilt blev hun dog til sidst. Hun flyttede ud af villaen på Østerbro og ind i en stor lejlighed ved søerne i København og har siden arbejdet på at bygge sig selv op igen.