
Tirsdag er det præcis 15 år siden, prins Vincent og prinsesse Josephine blev døbt i Holmens Kirke. På lørdag bekræfter tvillingerne så deres dåb ved en konfirmation, men den store dag bliver uden deres elskede morfar, der gik bort lørdag.
Som alle andre familier gennemlever kongefamilien både store sorger og store glæder.
Og i disse stunder må det være en bittersød blanding af sørgmodighed og lykke, som blandes i følelsesregisteret hos kong Frederik, dronning Mary og deres børn.
Lørdag mistede dronning Mary sin elskede far, og en uge efter fejrer kongefamilien, at prins Vincent og prinsesse Josephine skal konfirmeres.
Og bare dage før den store dag rammer endnu en milepæl: Tirsdag, den 14. april, er det nemlig præcis 15 år siden, at prins Vincent og prinsesse Josephine blev døbt, og med til at fejre dagen var også dåbsbørnenes morfar, der strålede som en sol på sine børnebørns store dag.
Se de vidunderlige billeder fra prins Vincent og prinsesse Josephines dåb i galleriet øverst i artiklen.