
Endnu et par fra den svenske udgave af “Love is Blind” kaster håndklædet i ringen.
Amanda Rincon Jonegård og Sergio Rincon mødtes og giftede sig under optagelserne af den første svenske “Love is blind”-sæson, som blev optaget i 2023.
De to “mødtes” på hver sin side af en væg og havde kun hørt hinandens stemmer, da de blev forlovet.
Seere harselerede, fordi Sergio løj om sit faderskab, og flere kommenterede, at han besad narcissistiske træk – mange regnede med og håbede på, at parret ikke ville blive gift.
Gravid kort efter
Men det gjorde de.
De var et ud af tre par, der sagde ja til hinanden på tv, og til sæsonens genforening afslørede de, at Amanda var gravid – til stor og ikke specielt positiv overraskelse for de andre medvirkende.
I maj 2024 blev de forældre for første gang. Blot 13 måneder senere blev de forældre igen.
Men nu er lykken brast.
For parret har besluttet sig for at blive skilt.
Det skriver Aftonbladet.
Ifølge svensk lov har man seks måneders tænketid, efter man har begæret skilsmisse, før den træder i kraft.