
Skuespilleren Mathilde Norholt, som medvirker i sæson 7 af ”Sommerdahl”, er gået i sine kendte forældres fodspor.
Mathilde Norholt er en af de gæstestjerner, som man har kunnet møde i sæson 7 af ”Sommerdahl”.
Den 42-årige skuespiller fik sin debut i sæsonpremieren søndag den 15. marts, og medvirker ligeledes i afsnit 2 af den populære TV 2 Charlie-serie.
Her spiller hun rollen som museumsdirektøren Maria Møller, som har en tilknytning til den mand, der blev fundet myrdet.
Det er længe siden, at man sidst har set Mathilde Norholt i en tv-serie. Det var i et enkelt afsnit af ”Mellem os” i 2019.
Tilbage i 2008 blev hun kendt for at spille rollen som Sille i tv-serien ”2900 Happiness”, og i 2011 medvirkede hun i tv-serien ”Lykke”.
Kendt mor
Som efternavnet antyder, så er Mathilde Norholt ikke den eneste skuespiller i familien.
Hendes mor er den 72-årige skuespiller Kirsten Norholt.
Kirsten Norholt fik sit folkelige gennembrud i filmen ”Julefrokosten” i 1976, og den blev efterfulgt af filmen ”Firmaskovturen”.
Hun har desuden medvirket i ”Walter og Carlo – op på fars hat” og tv-serierne ”Matador”, ”Landsbyen” og ”Bryggeren”.
Kendt far
Det er dog ikke kun Mathilde Norholts mor, der er kendt. Det er hendes far også.
Kirsten Norholt har siden 2004 været gift med skuespilleren Flemming Sørensen.
Skuespillerparret har været sammen i omkring 45 år og mødte i sin tid hinanden på Betty Nansen Teatret.
74-årige Flemming Sørensen blev uddannet skuespiller tilbage i 1972.
Han har spillet en masse teater, men er også kendt fra film og tv, hvor han blandt andet har medvirket i ”Midt om natten”, ”Ved Stillebækken”, ”Livvagterne” og ”Borgen”.
Har en datter
Datteren Mathilde Norholt har ikke haft lige så meget held i kærlighed.
Hun og kæresten Kristian Errebo Krantz gik fra hinanden i 2019. To år forinden, i 2017, var de blevet forældre til datteren Polly.
Polly er i dag otte år gammel og er sin mors lille øjesten.
Sæson 7 af ”Sommerdahl” sendes søndage på TV 2 Charlie og TV 2 Play. Der kommer otte nye afsnit.