
Ægteparret Dick og Angel Strawbridge fra tv-programmet ”Han, hun og drømmeslottet” har delt nye billeder af datteren Dorothy på hendes 12-års fødselsdag.
Gennem flere år kunne man følge Dick og Angel Strawbridge og deres to børn, Arthur og Dorothy, på skærmen i TV 2 Fri-programmet ”Han, hun og drømmeslottet”.
I 2022 valgte det britiske ægtepar dog at trække stikket, og det er derfor længe siden, at man sidst har set familien på tv.
Parrets børn er ikke længere små og er vokset en hel del, siden man så dem løbe rundt på slottet.
Dick og Angel Strawbridge har netop delt en række nye billeder på Instagram af datteren Dorothy i forbindelse med, at hun er fyldt 12 år.
Dorothy kunne fejre sin fødselsdag den 8. april, og hendes forældre har skrevet en masse rørende ord i opslaget.
Sød og kreativ pige
De stolte forældre skriver, at deres elskede datter er ved at blive til den mest fantastiske og skønne unge kvinde, som er empatisk, sød og kreativ, og som har en fantastisk form for humor.
På billederne, der kan ses her, er det tydeligt at se, hvor meget Dorothy er vokset, siden man sidst så hende på tv.
Billederne har da også fået fans til at måbe, og mange kommentarer på, hvor stor og flot en pige, hun er blevet.
Dick og Angel Strawbridge delte også billeder af begge deres børn i påsken, hvor man også kan se, at sønnen Arthur på 13 år er ved at vokse forældrene over hovedet.
Her ses familien for nogle år siden, da de stadig var på tv.
Har fortrudt
Hvis man savner at se familien Strawbridge på tv, så afslørede de en dejlig nyhed i efteråret – nemlig, at de har fortrudt og vender tilbage på tv.