
Benjamin Boe Rasmussen har en strategi, når der opstår en konflikt med hustruen Ditte Hansen.
Ditte Hansen og Benjamin Boe Rasmussen er ikke bare kollegaer – de er også gift med hinanden, og lørdag aften fejrede de en tredje kollega i form af Lisbet Dahl.
Hun havde inviteret til 80-års fødselsdag på Pejsegaarden.
Det er særligt Ditte Hansen, der kender fødselaren, fordi de gennem 10 år arbejdede sammen i Cirkusrevyen.
Benjamin Boe Rasmussen har også prøvet at arbejde sammen med Lisbet for år tilbage, men i dag er han nok bedst kendt som formand for Dansk Skuespillerforbund. Her er han vant til at håndtere konflikter. Og når der opstår konflikter på hjemmefronten, er han også god til at håndtere dem.
– Ja, det synes jeg faktisk, jeg er. Jeg tror, det er derfor, vi har kunnet holde sammen i 30 år. Jeg starter næsten altid med at sige undskyld, sagde han med et grin.
Benjamin Boe Rasmussen og Ditte Hansen har to voksne sønner sammen.