Lidegaard har svært ved at se ny regering uden M og R

Martin Lidegaard og Lars Løkke Rasmussen bliver ministerkollega, mener førstnævnte efter forhandlinger.

Det er umuligt at se en fremtidig regering uden deltagelse af Moderaterne og De Radikale.

Det siger De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, efter regeringsforhandlinger mandag i Statsministeriet hos den kongelige undersøger og forhandlingsleder Mette Frederiksen (S).

– Både Moderaterne og De Radikale har indset, at vi kan ikke lave nogen regering uden hinanden, siger Lidegaard uden at uddybe yderligere.

Moderaterne sidder umiddelbart med de afgørende mandater, da hverken rød eller blå blok har et flertal.

Tidligere mandag på vej ind til forhandlingerne udtalte Lidegaard, at han er åben for både en rød regering og en midterregering – begge ledet af Socialdemokratiet. Uanset hvad skal De Radikale spille en rolle, er Lidegaards ambition.

Om en midterregering er kommet nærmere mandag, ved Lidegaard ikke.

– Vi har ikke diskuteret det. Men jeg kan sige, at det, som vi nærmer os på det grønne område, det er godt set med De Radikales synsvinkel. Og det vil nok også kræve lidt, hvis vi skal have Venstre med på det, siger Lidegaard – igen uden at uddybe yderligere.

Venstre skal ind til forhandlinger senere mandag. Det sker, efter at Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, fredag havde krævet Venstre og De Konservative ind i forhandlingerne.

Mette Frederiksen har siden valget 24. marts primært forhandlet med partierne i rød blok samt Moderaterne.

Løkke finder det ikke attraktivt at lave politik på det økonomiske område med “den yderste venstrefløj”, lyder det fra ham.

Venstre-formand Troels Lund Poulsen deltager ikke i mandagens forhandlinger, da han er ved at komme sig efter en øjenoperation. Næstformand Stephanie Lose, Sophie Løhde og Morten Dahlin repræsenterer Venstre til mandagens forhandlinger, oplyser partiet til TV 2.

De Konservative skal til forhandlinger tirsdag.

Det er ikke med Enhedslistens gode vilje, at Venstre og De Konservative er inviteret ind i varmen igen, efter at de to borgerlige partier den seneste tid har set på fra sidelinjen.

Men politisk ordfører Pelle Dragsted (EL) vil ikke bruge for meget energi på Venstre og Konservative.

– Vi har fokus på vores egne forhandlinger. Vi havde et godt møde, der er god stemning, der er fremdrift på alle de ting, vi diskuterer. Jeg har en god fornemmelse for, at hvis alle er parat til det, så kan det her godt lykkes, siger Dragsted, efter at Enhedslisten har forhandlet med Mette Frederiksen mandag.

– Så nej, jeg er ikke optaget af de forhandlinger (med V og K, red.). Som jeg sagde, da jeg gik ind, så er det min opfattelse, at appetitten hos Socialdemokratiet og Venstre ikke er så stor, efter at de har fået pænt mange tæsk af vælgerne efter valget, siger han.

/ritzau/

Related Posts

Er vokset far over hovedet: Kandis-Johnnys søn er blevet konfirmeret

Kandis-forsangeren Johnny Hansen og hustruen Gitte har fejret deres søn, som netop er blevet konfirmeret. Det vrimler med nybagte konfirmander over hele landet i øjeblikket, og nogle…

Sikke et look! Josefine Høgh viser sin gravide mave frem i gennemsigtig top

Den gravide tv-vært Josefine Høgh viste maven frem til Exclusive Talk Show 2026 i Cirkusbygningen. Det var en storsmilende Josefine Høgh, som mandag aften indtog den røde…

Lene og Anders Beier kommer med overraskende afsløring: Hun har købt en del af hotellet

I den nye sæson af ”Beier på Alpehotellet” afslører ægteparret Lene og Anders Beier en stor nyhed om deres østrigske hotel. Om præcis en uge, mandag 11….

Efter Masterchef-chokexit: Dak Wichangoens udmelding skaber mere forvirring end svar

Dak Wichangoen reagerer på, at hendes ”Masterchef”-meddommere Jakob Mielcke og Jesper Koch stopper i TV3-programmet. Det kom som et chok for mange ”Masterchef”-fans, da det i sidste…

Nok er sagt: Kåre Quist viser sin nye kæreste frem

Kåre Quist afslører nu, at han danner par med Vibeke Lentz. I 2022 blev kåre Quist skilt, og siden da har der været stor interesse for hans…

Efter Masterchef-chokexit: Dak Wichangoens udmelding skaber mere forvirring end svar

Dak Wichangoen reagerer på, at hendes ”Masterchef”-meddommere Jakob Mielcke og Jesper Koch stopper i TV3-programmet. Det kom som et chok for mange ”Masterchef”-fans, da det i sidste…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *