Alt var ikke som ventet i Hotel Romantik: Det var da virkelig en fuser!

Der var lagt op til drama i andet afsnit af ”Hotel Romantik”, men der er vist mere tale om varm luft. Alligevel bød det på øjeblikke, der kan komme til at få betydning fremover.

BILLED-BLADETs journalister Laura Dalgård Hansen og Majken Munk dækker hver uge ”Hotel Romantik”. Hver lørdag dissekerer de ugens afsnit for alt det, der vækker opsigt, undren, får hjertet til at banke lidt ekstra og får tårerne til at presse sig på.

I ”Hotel Romantik” er det første par – Halli og Jena – blevet sendt en tur i hytten, og for de andre gæster venter en grisefest, som var Mallorca forvandlet til 1970’erne.

Udover festlighederne inviteres de 20 modner singler også til at gribe geværet og træde ind på en paintballbane og fyre kuglerne af, som var de pile i Amors bue. Den, man er blevet skudt af, skal man på date med om aftenen.

Ugens match

Det er jo svært at tale om matches uden at nævne de heste-elskende Halli og Jena, også selv om, at DR havde lagt op til drama, hvor man ser Buller kysse Jena. Det ser stadig ud til, at de kun har øje for hinanden. Eller aner vi, at Halli har varmere følelser for Jena, end hun har for ham? Det må vi vente i spænding på at se.

Dog går ugens match til Erik og Gina. Det gør os glad helt nede i mavsen, at Erik endelig får tid med sin ”nummer 1 kvinde”, som han kalder hende. Han lægger da heller ikke fingre imellem, da parret, der skal i hytten skal udvælges, for han vil BARE gerne i hytten med Gina – og det kommer de.

Annonce

Erik og Gina har allerede nu erklæret, at de skal date videre derhjemme. Men erfaringerne fra andre datingprogrammer har lært os, at luften hurtigt kan gå af ballonen. Bare se på, hvad der skete sidste år, da de tre ”par” fra ”Hotel Romantik” vendte hjem.

Ugens tåreperser

Du kan godt glemme at lægge de kleenex fra dig, når du ser ”Hotel Romantik”, for programmet går både lige i hjertet og tårekanalerne.

Annonce

Der er altid flere følelsesladede øjeblikke blandt andet, da man kommer ind under huden på den selverklærede badboy Buller, som faktisk indrømmer, han ikke tør at gå hen til en kvinde og sige, hun ser sød ud. Han er – som Iben også har deklareret om sig selv – en langsom starter.

Eller da Flemming over for Erik giver udtryk for, han er bange for, han er nødt til at lave sig selv om for at finde et match, men Erik svarer: ”Du skal være Flemming, du”. Og må vi bare melde os i koret, for Flemming skal bare være Flemming.

Øjeblikket, der ramte lige i hjertekulen, er Henriette og Oles samtale på deres date. De har begge to oplevet at miste, og det sidder de så fint og taler om.

Annonce

En samtale man som seer bliver klogere af samtidig med, at man bliver helt varm om hjertet over, hvordan de griber hinanden. ”Hotel Romantik” beviser, at en date i et datingprogram ikke udelukkende skal handle om noget overfladisk (”Bachelor” og ”Bachelorette”, vi kigger på jer!)

Related Posts

Det var da en skøn idé: Det svenske kongehus offentliggør helt specielle pletskud

Kong Carl Gustaf kan glæde sig over en række dejlige fotos, som hans ni børnebørn står bag. Det svenske kongehus har søndag lagt en række fotos ud…

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev hårdere og hårdere ramt af sin Alzheimer sygdom var…

Maibritt Saerens’ store lykke: Her er hendes private kærlighed og deres søde tvillinger

”Sommerdahl”-stjernen Maibritt Saerens deler livet med sin kæreste og deres tvillinger, som nu er blevet teenagere. I krimiserien ”Sommerdahl” har Maibritt Saerens’ krakter Josefine fundet lykken med…

Èn særlig ting bringer Flemming Østergaard lys i sorgen

Børnebørnene og oldebørn bragte et lys i den sidste mørke tid. Den sidste tid, hvor Inge Østergaard blev hårdere og hårdere ramt af sin Alzheimer sygdom var…

De spiller bedste venner i Sommerdahl: Sådan er André Babikian og Peter Myginds forhold i virkeligheden

”Sommerdahl”-stjernen André Babikian sætter ord på forholdet til Peter Mygind, som spiller hans bedste ven på tv. Det er ikke kun på skærmen, at Peter Mygind og…

Er Josefine virkelig den rette kvinde for Dan Sommerdahl? Peter Mygind er ikke særlig optimistisk

Sæson 7 af ”Sommerdahl” bød på lidt af et kærlighedsdrama mellem Dan og Josefine, spillet af Peter Mygind og Maibritt Saerens. Det var ikke kun mord, som…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *