
Det er en hård tid for fodboldlandsholdets seje målmand Kasper Schmeichel, der må holde sig fra banen i meget lang tid efter en operation.
Danmarks bedste fodboldmålmand gennem de seneste sæsoner, 39-årige Kasper Schmeichel, er blevet opereret i den skulder, han ødelagde for et par måneder siden.
Det skriver Schmeichel selv på Instagram til et billed af ham med armen i en slynge.
– Første skulderoperation udført, alt gik godt. Nu fuldt fokus på restitution og forberedelser til den næste. Tak for alle beskederne i de sidste par uger, det betyder meget, lyder det fra Kasper i opslaget på hans populære Instagramprofil med en million følgere.
Kasper Schmeichel skal opereres igen
Kasper Schmeichel har stadig en operation tilbage, før han begynder den lange, hårde vej tilbage som målmand for sin skotske klub Celtic og for det danske herrelandshold i fodbold, der torsdag uden ham mellem stængerne spiller en vanvittig vigtig VM-palyoff kamp mod Nordmakedonien i Parken.
Kasper Schemichel har tidligere udtalt, at han frygter, at hans skade holder ham væk fra topfodbold i op til 12 måneder.