
Den danske rapper og sanger kan nu officielt kalde sig far til to skønne drenge.
Den 4. marts blev den lille familie udvidet.
Shaka Loveless og kæresten Stephanie Nguyen er igen blevet forældre til en dreng.
Den glædelige nyhed delte Stephanie Nguyen på Instagram, hvor det allerede vælter ind med kærlige beskeder til forældreparret.
Kendisser som Rosalinde Mynster, Ulla Essendrop, Nabiha og mange flere kommer med lykønskning samt skriver, at den lille fyr er en skøn lille en.
Parret har endnu ikke afsløret et navn, men heldigvis har de delt en række skønne billeder af den lille dreng, som allerede har nået at vokse en del siden han kom til verden tidligere på måneden.
Sammen har parret allerede sønnen Alvin fra 2019, som nu kan kalde sig for storebror. Han ser da også vældig stolt ud på et af de billeder, som er blevet delt af de to brødre.
Shaka Loveless kom for alvor på danskernes læber, da han udgav sangen “Tomgang” i 2013.