
Keith Urbans ældste datter er stoppet med at følge ham på Instagram i kølvandet på vedvarende utroskabsrygter
Det er ikke nogen hemmelighed, at det næsten to årtier lange ægteskab mellem Nicole Kidman og Keith Urban ikke sluttede på den bedste måde.
Knap var chok-bruddet nemlig annonceret, før der begyndte at florere rygter om, at det skyldtes utroskab fra sidstnævntes side.
Det kom således frem, at 58-årige Keith Urban angiveligt havde haft en lang affære med sin 25-årige guitarist.
Der er efterhånden gået syv måneder siden bruddet, og hverken Keith Urban eller Nicole Kidman har direkte bekræftet utroskabsrygterne, men det tyder på, at farmand i hvert fald ikke er en populær herre i familien.
Hans og Nicole Kidmans ældste datter, 17-årige Sunday Rose, virker således ikke til at gide at have særlig meget med sin far at gøre.
Faktisk er hun så træt af ham, at hun er stoppet med at følge ham på Instagram.
Det skriver News.com.au.
Ifølge mediet har Keith Urban dog ikke opgivet datteren trods hendes tilsyneladende modvilje mod ham.
I hvert fald følger countrystjernen stadig hende på det sociale medie.
News.com.au mener også at vide, at Sunday Rose nægter at møde Keith Urbans nye kæreste, og at dette også har gjort forholdet mellem far og datter udfordrende.
Keith Urban og Nicole Kidman blev gift i juni 2006 og annoncerede deres brud i september 2025.
Det kom dengang frem, at kendisparret ikke havde boet sammen i flere måneder op til bruddet, men at Nicole Kidman ikke ønskede en skilsmisse og derfor forsøgte at overtale Keith Urban til at arbejde på deres forhold.
Skilsmissen mellem dem gik i gennem i begyndelsen af 2026, og allerede her kom det frem, at Nicole Kidman havde trukket det lange strå, hvad angår deres to døtre, der – udover 17-årige Sunday Rose – også består af den 15 år gamle Faith Margaret.
Her blev det nemlig afsløret, at Nicole Kidman får pigerne størstedelen af tiden.
Skuespillerinden har dem således 306 dage om året, mens Keith Urban kun har ret til at se dem hver anden weekend, hvilket svarer til 59 dage om året.
Om dette rent faktisk overhovedet bliver overholdt i praksis er uvist.
De to døtre er nemlig ikke blevet set sammen med Keith Urban i offentligheden siden bruddet, men har gentagende gange stået ved deres mors side på diverse røde løbere.